Bogcover til Hvorfor gør jeg det, jeg gør?
Kig i bogen

Hvorfor gør jeg det, jeg gør?

Refleksionshåndbog for sproglærere

Er du bevidst om, hvorfor du underviser, som du gør? Ved du, hvordan dine elever lærer bedst? Hvad synes du er svært eller let? Taler du med dine kolleger om din undervisning?

Hvorfor gør jeg det, jeg gør? Refleksionshåndbog for sproglærere tager udgangspunkt i forskningsfeltet lærerkognition, som undersøger lærerens mentale liv - dvs. de mange komplekse tanke- og beslutningsprocesser, herunder eksplicit og implicit viden, erfaringer, holdninger og følelser, som ligger bag og driver den daglige undervisningspraksis.

Ens gode undervisning bliver endnu bedre, når man reflekterer over og sætter ord på egen viden og praksis. Ved at gå i dialog med sig selv og andre om egne erfaringer og tanker skaber man indsigt i, hvad der går godt, og hvor der er brug for udvikling. Dette kan være med til både at styrke læreridentiteten og skabe øget arbejdsglæde.

Målet med bogen er at støtte sproglærere i deres undervisningspraksis og skabe grundlag for tilpasning og udvikling i tråd med den enkeltes personlige undervisningsstil og fremmedsprogspædagogiske indsigter. Bogen indeholder refleksionsøvelser og praksisøvelser, som kan sætte lærerens egne refleksioner i gang og give inspiration til dialog og afprøvninger i praksis. 

Køb bogen

  • Bog (Softcover m. flapper)
    1. edition (2020), 183 pages
    ISBN: 9788759331606
    Academic Books
    225,-
    Buy this product
  • E-bog (Vitalsource bookshelf)
    1. edition (2020), 183 pages
    ISBN: 9788759336267
    Academic Books
    192,-
    Buy this product

Anmeldelser

Underviser

"Jeg må sige, at det er en fantastisk god udgivelse. Der er rigtigt meget, vi kan bruge på fagdidaktisk kursus, men der er også mange temaer, man kan tage op i faggrupperne på skolen.

Jeg håber, forlaget reklamerer for bogen, for den er et 'must have' for alle sprogundervisere. Faktisk vil jeg vove den påstand, at andre undervisere også kunne have glæde af at læse den." Pia Ballegaard Hansen, lektor, Rybners

"Da jeg læste bogen, tænkte jeg, at den sagtens kan bruges af alle lærere – ikke kun sproglærere. Jeg anbefaler, at bogen bliver læst og debatteret, så vi sammen udvikler vores undervisning." - Læsepædagogen


Medier

"Henriksen, Fernández, Andersen og Fristrup forholder sig til en lang række af de vilkår og aspekter, som er en del af lærerrollen. De skriver respektfuldt og i øjenhøjde - og uden omsvøb - om de udfordringer, der knytter sig til lærergerningen." - Anmeldt til Folkeskolen af Alice Buchhave Nørlem https://www.folkeskolen.dk/1857552/svaret-er-spoergsmaal?utm_source=newsletter

Læs interview med en af bogens forfattere, Birgit Henriksen: https://ncff.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/hvorfor-goer-jeg-det-jeg-det-goer-ny-haandbog-for-sproglaerere/

Lektørudtalelse: "Det er en yderst velskrevet og konkret udgivelse, som giver læseren gode værktøjer til både at forstå samt analysere egen undervisningspraksis. En af de udgivelser som det er godt at have i sin pædagogiske værktøjskasse, når man har behov for at udvikle sig pædagogisk og didaktisk." Henrik Munch Jørgensen

"Har du lyst til at få analyseret din undervisningspraksis, at få refleksioner i gang, der kan være med til støtte og måske ændre din undervisningspraksis i det eller de fremmedsprog, du underviser i, skal du anskaffe dig "Hvorfor gør jeg det, jeg gør?". " - Anmeldt til Tyskbloggen på Folkeskolen af Flemming Nygaard

"Det er en refleksionshåndbog, og den har for mig gjort præcis det, den skulle: Den har sat refleksion i gang, og den har inspireret til praksisændring på en række områder. Bevidstgjort sproglærer? I hvert fald ikke fremmedgjort – hverken over for hvervet som sproglærer eller over for det fremmedsprog, som vi forhåbentlig også kan lære eleverne at blive fortrolige med." - Anmeldt i FranskNYT af Lisbeth Brænder, Tørring Gymnasium





Køb for Buy this product

Pensumeksemplarer ikke til rådighed

Det er ikke muligt at anmode om pensumeksemplarer af denne titel

Gratis læseprøve

Du kan finde en kort læseprøve samt bogens indholdsfortegnelse her

Kontakt fagredaktøren

Har du en idé til en lærebog, eller mangler der en bog inden for dit fag, hører vi gerne fra dig!

Skriv til fagredaktør Henrik Schjerning på hs@samfundslitteratur.dk

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på info@samfundslitteratur.dk eller på telefon: 44 22 38 80.

Læs om vores persondatapolitik