Bogcover til Hvor der er håb
Kig i bogen

Hvor der er håb

Fra teori til sundhedsfaglig praksis

I et livsforløb kommer de fleste mennesker ud for kriser i forbindelse med f.eks. alvorlig sygdom, ulykker eller tab af deres nærmeste. Ofte mødes disse mennesker af professionelle i sundhedsvæsnet, for hvem det bliver naturligt at ville vække håb. Skal det lykkes, må den professionelle have et nuanceret blik for håbets betydning og være opmærksom på, hvad der kan styrke håbet hos det enkelte menneske.

Denne bog samler og diskuterer en række centrale teorier om håb fra filosofi, psykologi og samfundsvidenskab. Undervejs relateres teorierne til eksempler på håbets betydning i den sundhedsprofessionelles møde med mennesker i sårbare livssituationer. Endelig diskuterer bogen, hvordan de aktuelle samfundsmæssige betingelser sommetider kan begrænse håbet.

Bogen er med dens systematiske teoretiske fremstilling den første af sin art på dansk og er et tiltrængt bidrag til at nuancere forståelsen af håb som andet og mere end hverdagens håb om, at dette eller hint vil ske i fremtiden. Håb ses som noget helt fundamentalt i den menneskelige tilværelse, hvorfor ansatsen i bogens titel kunne udfoldes til "Hvor der er håb, er der liv".

Bogen retter sig i kraft af dens eksempelmateriale primært mod sundhedsprofessionerne, men er relevant for alle fagprofessionelle, som beskæftiger sig med mennesker i sårbare situationer. Endelig kan bogen læses af alle, som ønsker at få en større forståelse for håbets mange nuancer.

Køb bogen

  • Bog (Softcover)
    1. edition (2018), 165 pages
    ISBN: 9788759329207
    Academic Books
    178,-
    Buy this product
  • E-bog (Vitalsource bookshelf)
    1. edition (2018), 165 pages
    ISBN: 9788759332436
    Academic Books
    147,-
    Buy this product

Anmeldelser

Underviser

" (...) det har været en mangel i mange år på psykiatriområdet, da håb her er en stor del af behandlingen. Derfor er det nu dejligt at få en bog der beskæftiger sig decideret med hvad håb er teoretisk og i praksis." - Marianne Træbing Secher, VIA UC.

"En rigtigt god bog som vi har manglet længe." - Lene Munk, PalliativTeam Fyn Odense Universitets Hospital.

"Dybdegående viden om fænomenet "håb" der kan nuancere refleksioner over hvordan radiografer kan bidrage til at støtte håb for kritisk syge patienter." - Hjorth Hansen, Professionshøjskolen UCN, radiografuddannelsen

"Stringent og systematisk bog med mange relevante vinkler både på det teoretiske niveau og det konkret praktiske." - Dorit Ibsen, KP, sygeplejerskeuddannelsen

"Jeg kan anbefale den, hvis man vil læse et fagligt udlæg og undersøgelse af noget så komplekst som håb." - Studerende, Humanistisk bachelor, RUC, oktober 2018



Medier

"Bogen henvender sig til sundhedsprofessionelle, men er også relevant læsning for andre professioner, der beskæftiger sig med mennesker i en sårbar situation. Bogen forholder sig til håb som livsmening, eksistens og i professionen og bliver især vedkommende i sidste afsnit, hvor det diskuteres, om håb har betydning for, hvordan vores samfund som helhed former sig." - Kristianna Hammer, Sygeplejersken, september 2018

"At håb er knyttet til det at være troende, og i særlig grad skulle være knyttet til kristendommen, diskuterer de i bogen, ligesom de prøver at gøre det klart, at man ikke kan levere et facit og sige, at det er bedst for mennesket at have et håb, der er lagt ind i livet af en gud, der har skabt det, eller et håb, der fremelskes at den indsats, den enkelte yder. Begge slags håb er relevante og givende ." - Charlotte Rørth og Torben Hansen, NORDJYSKE Stiftstidende, juni 2018

Absolut relevant for både undervisere og studerende, der ønsker at arbejde med og få større forståelse for fænomenet håb. - Lisbeth Vinberg Engel, Uddannelsesnyt nr. 3, 27. årgang, 2018

"Vi får bud på, hvordan vi dels teoretisk og dels praktisk kan forstå håb og ikke mindst, hvordan håb kan styrke hjælpeprofessionerne i vores samfund. Og det gøres forbilledligt ved at lade et psykologisk, et eksistensfilosofisk og et kritisk sociologisk blik lyse på håbs-begrebet og -praksis." - Rent i Danmark


Køb for Buy this product

Pensumeksemplar

Som underviser har du mulighed for at anmode om et pensumeksemplar af denne titel

Gratis læseprøve

Du kan finde en kort læseprøve samt bogens indholdsfortegnelse her

Kontakt fagredaktøren

Har du en idé til en lærebog, eller mangler der en bog inden for dit fag, hører vi gerne fra dig!

Skriv til fagredaktør Thomas Bestle på tb@samfundslitteratur.dk

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på info@samfundslitteratur.dk eller på telefon: 44 22 38 80.

Læs om vores persondatapolitik