Er det i orden, at en censor af religiøse grunde ikke vil give hånd til kvinder? Er det i orden, at en skole går til juleafslutning i den lokale sognekirke? Skal skolen tage særlige hensyn til religiøse minoriteter? Og må der overhovedet være religiøse symboler i skolen?

Spørgsmålene er mange og svære. Ikke desto mindre er det aktuelle spørgsmål, man som professionel lærer bliver nødt til at tage stilling til. Religion har med følelser at gøre ofte stærke følelser. Som professionel er det imidlertid vigtigt, at man kan holde hovedet koldt og netop agere professionelt. I Gud i skolen Religiøse dilemmaer i skolens praksis giver forfatterne ikke færdige svar på, hvilken rolle religion skal spille i de danske institutioner, men de analyserer og diskuterer de forskellige strategier, der kan ligge til grund for beslutninger om, hvilken rolle og vægt religion skal have i skolen. I bogens afsluttende kapitel opstiller forfatterne nogle guidelines, som læreren kan støtte sig til i mødet med religiøse dilemmaer i skolens praksis.

 Bogen tager udgangspunkt i en række interview med skoleledere, fagfolk og repræsentanter for forskellige trossamfund. Den nye udgave er gennemgribende revideret, og der er bl.a. tilføjet et nyt afsnit om den danske friskoletradition. Listen over interviewpersoner er ligeledes blevet udvidet og tæller nu overrabbiner Jair Melchior, undervisningsminister Merete Riisager, formand for Dansk Friskoleforening Peter Bendix Pedersen og nye repræsentanter for Ateistisk Selskab og Humanistisk Samfund.

 Bogens primære målgruppe er lærerstuderende i faget Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab, men den henvender sig også til alle andre, der er i berøring med religion i institutioner: lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelser, pædagoger, skoleledere, skolebestyrelser m.fl.