Forandringskommunikation lægger op til debat om kommunikationens potentiale som ledelses- og forandringsredskab.
Mange virksomheder gennemfører i disse år værdibaserede forandringsprojekter, dvs. forandringsprojekter som har til formål at ændre medarbejdernes holdninger og adfærd ud fra nogle formulerede værdier, visioner og etiske spilleregler.
Det er et resultat af, at overskud på virksomhedens økonomiske bundlinje ikke længere er nok til at tiltrække og fastholde attraktive kunder, investorer og medarbejdere.
De såkaldt bløde parametre - som fx en miljømæssig profil og en sund virksomhedskultur - er de nye konkurrenceparametre, og dermed er der opstået et behov for at definere og evt. forandre virksomhedens identitet.
Der er derfor behov for en forandringskommunikation, der virker efter hensigten: en forandringskommunikation, der får medarbejderne til at forholde sig konstruktivt til værdigrundlaget og tilpasse deres holdninger og adfærd på jobbet efter det.
Forandringskommunikation er en let redigeret udgave af den første danske ph.d.-afhandling om værdibaseret forandringskommunikation. Afhandlingen er resultatet af en erhvervsforskeruddannelse, som er gennemført i et samarbejde mellem forfatteren, Institut for Nordisk Filologi og Novo Nordisk, hvor bogens gennemgående case stammer fra.
Forandringskommunikation
En del af serien
Den Kommunikerende Organisation
Kontakt fagredaktøren
Har du en idé til en lærebog, eller mangler der en bog inden for dit fag, hører vi gerne fra dig!
Skriv til fagredaktør Henrik Schjerning på hs@samfundslitteratur.dkHar du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os på info@samfundslitteratur.dk eller på telefon: 44 22 38 80.
Læs om vores persondatapolitik