Er de aktuelle krav om modernisering af offentlige institutioner kun et spørgsmål om effektivitet og rationaliseringer? Eller er der også tale om, at forandringerne kan ske i demokratiets tjeneste og sikre velfærdsstatens brugere og ansatte større indflydelse på deres tilværelse og arbejdsplads? Gennem en tværvidenskabelig analyse søger denne bogs forfatter at indkredse en forståelse af den igangværende modernisering inden for det socialpædagogiske område, dens baggrund og formål samt de mest gængse moderniseringsinitiativer: rammestyring, selvforvaltning, brugerindflydelse og kvalitetsstyring. Bogen forsøger at lytte til den emotionelle og symbolske 'understrøm' i moderniseringsbestræbelserne og fokuserer på de paradokser, som moderniseringen ofte producerer. Bogens metodeafsnit introducerer og behandler forskellige videnskabelige metoder inden for etnografi, psykoanalyse og aktionsforskning. Samtidig illustrerer metodediskussionerne den indflydelse, som valg af videnskabelig metode har på analyse og fortælling. Hermed illustreres, hvordan moderniseringsbilleder med fordel kan fortælles nedefra og op - og give stemme til de moderniseringsaktører, man ikke så ofte hører fra.