Indledning 11
     Lars Hove Sørensen, Anja Svejgaard Pors og Jesper Hundebøl
Antologiens fokus og målgruppe 16
Forskningsfeltet "digital forvaltning" 17
Forskellige aspekter af digital forvaltning 20
Oversigt over bogens kapitler 22
Litteratur 28

Kapitel 1. Offentlig styring i den digitaliserede forvaltning 31
     Anja Svejgaard Pors og Niels Ejersbo
1.1 Det digitaliserede Danmark 32
1.2 Digitaliseret styring som vidensfelt 33
1.3 Analoge styringsideer som greb til at forstå digitalisering 35
1.4 Borgernær styring i det digitale Danmark 40
1.5 Diskussion og konklusion 46
1.6 Arbejds- og refleksionsspørgsmål 47
1.7 Forslag til videre læsning 47
1.8 Litteratur 48

Kapitel 2. Digitalisering af den offentlige sektor i et historisk perspektiv 51
     Birgit Jæger
2.1 Teoretisk udgangspunkt og empirisk grundlag 52
2.2 De brede strategier i 1990'erne 55
2.3 Den Digitale Taskforce i 2000'erne 58
2.4 Et hierarki af strategier og fælles løsninger i 2010'erne 64
2.5 På tærsklen til 2020'erne - hvor skal vi hen? 68
2.6 Hvad har vi lært? 70
2.7 Arbejds- og refleksionsspørgsmål 72
2.8 Forslag til videre læsning 72
2.9 Litteratur 72

Kapitel 3. Digital kommunikation og e-demokrati 75
     Lena Kjeldsen
3.1 De digitale danskere og den offentlige organisation 75
3.2 Behovet for øget offentlig kommunikation i en porøs offentlig sektor 77
3.3 Digital offentlig kommunikation 80
3.4 E-demokrati: Potentialer og udfordringer 86
3.5 Konsekvenser for den administrative medarbejder 90
3.6 Øget offentlig kommunikation og den administrative medarbejder 91
3.7 Arbejds- og refleksionsspørgsmål 91
3.8 Forslag til videre læsning 92
3.9 Litteratur 92

Kapitel 4. Implementering af politik i den automatiserede forvaltning 95
     Lars Hove Sørensen
4.1 Indledning 95
4.2 Implementeringsforskningen som udgangspunkt 96
4.3 Politikdesign for den automatiserede forvaltning 98
4.4 It-eksperter som nye aktører 100
4.5 Anskaffelsesstrategier i den automatiserede forvaltning 102
4.6 Et netværk af registre 104
4.7 Sagsbehandlerens rolle i den automatiserede forvaltning 106
4.8 Opsamling 107
4.9 Arbejds- og refleksionsspørgsmål 108
4.10 Forslag til videre læsning 108
4.11 Litteratur 109

Kapitel 5. Digitalisering af den offentlige økonomistyring - udvalgte erfaringer fra praksis 113
     Anne Vivian Johnsen og Ronnie Neumann Fløjbo
5.1 Indledning 113
5.2 Digitaliseringens stigende betydning i offentlig økonomistyring 114
5.3 Opgaver i økonomistyringen 115
5.4 Næste trin i økonomistyringstrappen - de økonomiske styringsmodeller 120
5.5 Strategisk udvikling af økonomistyringen og opgaveløsningen 130
5.6 Konklusion og perspektiver 135
5.7 Arbejds- og refleksionsspørgsmål 136
5.8 Forslag til videre læsning 136
5.9 Litteratur 137

Kapitel 6. Projektstyring af offentlige digitaliseringsprojekter 139
     Gustav Christoffer Jensen
6.1 Indledning 139
6.2 Hvad er en projektmodel i et digitaliseringsprojekt? 140
6.3 Vandfaldsmetode eller agil metode? 141
6.4 Organisering af digitaliseringsprojekter 143
6.5 Faseopdelt digitaliseringsprojekt 145
6.6 Hvorfor har offentlige organisationer en projektmodel? 146
6.7 Opsamling på projektstyring af digitaliseringsprojekter 148
6.8 Arbejds- og refleksionsspørgsmål 149
6.9 Forslag til videre læsning 150
6.10 Litteratur 150

Kapitel 7. Arbejdets forandring i digitaliserede offentlige organisationer 151
     Lise Justesen, Ursula Plesner og Cecilie Glerup
7.1 Indledning 152
7.2 Den offentlige sektor som en særlig organisatorisk kontekst 154
7.3 Digitalisering og formelle bureaukratiske strukturer 155
7.4 Digitalisering og nye ansvarlighedsrelationer 157
7.5 Digitalisering og nye professionelle identiteter og relationer 158
7.6 Konklusion og forslag til undersøgelsesspørgsmål 160
7.7 Arbejds- og refleksionsspørgsmål 162
7.8 Forslag til videre læsning 162
7.9 Litteratur 162

Kapitel 8. Sagsbehandleres roller i den digitale forvaltning 165
     Matilde Høybye-Mortensen
8.1 Professionelle og digitale systemer 166
8.2 Sagsbehandleres roller i digital forvaltning 166
8.3 Opsamling: Rollerne og sagsbehandlerens mange opgaver og funktioner 171
8.4 Beslutningstagning i digital forvaltning 173
8.5 DUBU: Et eksempel på et digitalt understøttende system 175
8.6 Beslutningsstøtte for underretning: Et eksempel på en (næsten) fuldautomatisk løsning 180
8.7 Opsamling 184
8.8 Arbejds- og refleksionsspørgsmål 185
8.9 Forslag til videre læsning 185
8.10 Litteratur 185

Kapitel 9. Administrationsfaglighed og digitale systemer 187
     Rikke Thomsen
9.1 Historisk udvikling og usynligt arbejde 187
9.2 Forståelsesramme: Tre aspekter i det administrative arbejde 189
9.3 Kontekst for case: Offentlig modernisering og et effektiviseringsprogram 194
9.4 Case: WF implementeres i praksis 195
9.5 Hvad betyder WF for administrationsfagligheden - hvad gør medarbejderne? 199
9.6 Tilgang til teknologi, usynligt arbejde og administrationsfaglighed 200
9.7 Opsummering 202
9.8 Arbejds- og refleksionsspørgsmål 203
9.9 Forslag til videre læsning 203
9.10 Litteratur 203

Kapitel 10. Teknologiforståelse i digital forvaltning 205
     Jesper Hundebøl
10.1 Indledning 205
10.2 Teknologiforståelse og professionsforskning 207
10.3 Feltstudier og interviewanalyse 209
10.4 Teknologiforståelser i praksis 211
10.5 Opsamling 219
10.6 Arbejds- og refleksionsspørgsmål 221
10.7 Forslag til videre læsning 221
10.8 Litteratur 222

Kapitel 11. Brug af big data og kunstig intelligens i den offentlige forvaltning 223
     Nina Rasmussen og Mette Langelund Klit
11.1 Data og big data 223
11.2 Teknologiens påvirkning af databeskyttelsesretten 225
11.3 Dataetik 226
11.4 Udviklingen fra softwarerobotter (RPA) til kunstig intelligens 228
11.5 Robot Process Automation (RPA) 228
11.6 Organisatoriske overvejelser ved implementering af RPA 229
11.7 Juridiske og etiske overvejelser ved implementering af RPA 230
11.8 Kunstig intelligens, machine learning og superviseret/usuperviseret læring 231
11.9 Organisatoriske overvejelser ved implementering af machine learning og superviseret/usuperviseret læring 235
11.10 Juridiske og etiske overvejelser ved implementering af machine learning og superviseret/usuperviseret læring 236
11.11 Er tiltroen til data for stor? 239
11.12 Retssikkerhed og den fremtidige udvikling 239
11.13 Arbejds- og refleksionsspørgsmål 241
11.14 Forslag til videre læsning 241
11.15 Litteratur 241

Kapitel 12. Digital sagsbehandling 243
     Britt Vonger
12.1 Indledning 243
12.2 Sagens opstart 244
12.3 Undersøgelse af sagen 250
12.4 Afgørelsen 255
12.5 Perspektivering 259
12.6 Arbejds- og refleksionsspørgsmål 262
12.7 Forslag til videre læsning 262
12.8 Litteratur 262

Kapitel 13. Delegation og tilsyn i den digitale forvaltning 265
     Hanne Marie Motzfeldt
13.1 Indledning 265
13.2 Ansvar og transformering 267
13.3 Delegationslæren 269
13.4 Den forvaltningsretlige tilsynslære 271
13.5 Den databeskyttelsesretlige tilsynsforpligtelse 274
13.6 Opsummering og perspektivering 276
13.7 Arbejds- og refleksionsspørgsmål 278
13.8 Forslag til videre læsning 279
13.9 Litteratur 279

Kapitel 14. Digitalisering af økonomisk ansvar 281
     Ida Schrøder
14.1 Indledning: Digitalisering af skufferegnskaberne 281
14.2 Digitalisering af økonomisk ansvar i socialt arbejde med udsatte børn og unge 283
14.3 Præsentation af kapitlets teoretiske og metodiske tilgang 284
14.4 Analyse af digitale teknologiers betydning for økonomisk ansvar 286
14.5 Opsamling og diskussion: Digitalisering af økonomisk ansvar 297
14.6 Arbejds- og refleksionsspørgsmål 299
14.7 Forslag til videre læsning 299
14.8 Litteratur 300

Stikordsregister 303

Appendiks 309