Videnskaben er under forandring. Konturerne af »en ny videnskab« er ved at vise sig. En videnskab der adskiller sig radikalt fra det traditionelle idealbillede af videnskaben som hjemstedet for den fritsvævende tænkning, der er uafhængig af resten af samfundet.

Den nye videnskab har i stedet et mere menneskeligt ansigt. Den udføres af mennesker, der kan begå fejl, og som ligger under for alverdens misforståelser.

Videnskaben er dog den vidensproducerende institution, der er designet sådan, at sådanne fejl og misforståelser efterhånden undgås. Man kan reflektere og tage ved lære.

En konsekvens af dette skift er også, at videnskab ikke primært skal vurderes efter sandheden af den producerede viden, men i stedet på hvorvidt denne viden er produceret under tillidsvækkende forhold.

For at afgøre om noget er sandt kræver, at man har en guddommelig adgang til virkeligheden.