Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik beskæftiger sig med børnelitteraturens egenart. Børnelitteraturen beskrives som en del af det skrevne sprogs og litteraturens historie. Der gøres rede for den omfattende forskning i, hvad der karakteriserer børnelitteratur, lige fra 1960´ernes adaptationsforskning til den nyeste forskning, som ser på forholdet mellem forfatter og værk og mellem værk og læser.

Den stadigt tilbagevendende diskussion om børnelitteraturen som kunst og pædagogik tages op og sættes ind i en samfundsmæssig, pædagogisk og æstetisk sammenhæng. Konklusionen er, at nok er kunst og pædagogik ikke det samme, men de er heller ikke hinandens modsætning.

Denne 2. udgave er suppleret med en artikel om "Den fortællende læser", der uddyber bogens tanker om børnelitteraturens egenart med særligt henblik på læserens konstruktion af teksten.