Billede, pædagogik og magt

- postmoderne optikker i det billedpædagogiske felt

Billede, pædagogik og magt - postmoderne optikker i det billedpædagogiske felt sætter dansk og skandinavisk billedpædagogik ind i sociologiske og historiske rammer.

Helene Illeris giver dermed langt bredere perspektiver på billedundervisningen, end der hidtil har været tradition for.

Med udgangspunkt i sociologen Pierre Bourdieus teori om sociale felter og filosoffen Michel Foucaults genealogiske studier af magt/viden-konstruktioner i moderne samfundsformer genfortæller Helene Illeris billedpædagogikkens historie.

Fortællingen tager sit udgangspunkt i undervisningen i 'ritzen og malen' på renæssancens ridderakademier, og slutter med introduktionen af begreber som 'multikulturel billedpædagogik' og 'visuel kultur' i det billedpædagogiske felt.

Indledningsvis gives en omhyggelig introduktion til den anvendte teori, og bogen afsluttes med forfatterens personlige overvejelser over, hvorledes der kan arbejdes med postmoderne optikker i en nutidig billedpædagogisk praksis.

Bogen giver svar på følgende spørgsmål:

- Hvilke værdier lægges der vægt på i undervisningen i billedfag i danske og skandinaviske skoler?

- Hvilke syn på børn, på billeder og på undervisning har været bestemmende for skolefagene Tegning, Formning og Billedkunst?·

- Hvordan kan man undervise i reception og produktion af billeder på en måde, der medtænker den billedvirkelighed, vi lever i i dagens samfund?

Kontakt fagredaktøren

Har du en idé til en lærebog, eller mangler der en bog inden for dit fag, hører vi gerne fra dig!

Skriv til fagredaktøren på info@samfundslitteratur.dk

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på info@samfundslitteratur.dk eller på telefon: 44 22 38 80.

Læs om vores persondatapolitik