Kig i bogen

A-Å om civile samfund

En encyklopædi

Denne lille bog beskæftiger sig med store ord om civile samfund. Det sker på encyklopædisk vis ved at præsentere korte tekster med en mangfoldighed af perspektiver. Hvert opslag dykker ned i et nøgleord og dertil knyttede fænomener, ser efter ordets oprindelse, går rundt om det og søger at afgrænse et tolkningsrum, der kan provokere læseren til eftertanke.

Mange århundreders uenighed af teoretisk og politisk art gør det vanskeligt at forstå civilsamfund på en entydig måde. Derfor har forfatterne valgt den essayistiske skrivestil, der så uhildet og pluralistisk som muligt belyser forskellige opfattelser, så læseren selv kan danne sin mening.

Encyklopædien hviler på tværfaglig samfundsforskning gennemført ved CBS Center for Civilsamfundsstudier. Forfatterne knytter på det grundlag an til en kritisk og diskuterende oplysningstradition. Samtidig rummer fremstillingen høj grad af aktuel relevans i en tid, hvor det civile bliver invaderet af stat og kommuner fra den ene side og kommercielle markedskræfter fra den anden.

Køb bogen

  • Bog (Softcover)
    1. edition (2018), 146 pages
    ISBN: 9788759332214
    Studiepris
    50,-
    Buy this product
  • E-bog (Vitalsource bookshelf)
    1. edition (2018), 146 pages
    ISBN: 9788759333099
    Buy this product

Anmeldelser

Medier

"Meget mere end 29 ord. En bog, der giver velfunderede indsigter i talrige samfundsaspekter og samtidig ligefrem indbyder til omtanke og debat.

En encyklopædi, der forklarer 29 ord. Grundigt! Fra a til å, autoritet til åndsliv, over bureaukrati, civilcourage, godhedsindustri, impact og pluralisme. A-Å om civile samfund byder på en lille, livligt skrevet fortælling bag hvert af ordene. Det er meget mere end et opslagsværk, det er en bog, der giver velfunderede indsigter i talrige samfundsaspekter og samtidig ligefrem indbyder til omtanke og debat.

Forfatterduoens store indsigt i både teori og praksis er destilleret i de enkelte encyklopædiske bidrag, så hver beskrivelse åbner for vigtige aspekter inden for civilsamfundsdebatten. 

Bogen er særligt relevant for journalister: Vi vil være præcise i vores formuleringer netop ved at have indsigt i begreberne, deres betydning, baggrund og kontekst. Bogen er letlæst; en lethed, der bygger på praktisk erfaring, forskning, viden og de grundige overvejelser, de to forfattere har gjort sig om deres emner. Det kan man slå op i deres akademiske publikationer og bøger gennem de seneste årtier men man behøver ikke, for i god encyklopædisk stil bliver det vigtigste præsenteret med få ord og stor dybde. Man behøver ikke være enig i alle analyser eller udspil. Men denne lille bog må være en fryd for alle, der er glade for at tage ord alvorligt og er engageret i samfundet og samfundsdebatten."

- Anmeldelse på Journalisten.dk af Brigitte Alfter, journalist og forfatter.

Indholdsfortegnelse

Rundt om civilsamfundet 6

Autoritet 22
Bureaukrati 26
Civilcourage 30
Dilettant 34
Evaluering 38
Fællesskabelse 42
Godhedsindustri 46
Høflighed 50
Impact 54
Janteloven 58
Kompromis 62
Lykke 66
Masse 70
Nonprofit 74
Organisering 78
Pluralisme 82
Quid pro quo 86
Republikanisme 90
Sociale, det 94
Terror 98
Utopi 102
Virksomhed 106
Weimar-spøgelset 110
X-faktorer 114
Ydmyghed 118
Zzz 122
Ævred 126
Øjeblikket 130
Åndsliv 134

Litteratur 138

Pensumeksemplar

Som underviser har du mulighed for at anmode om et pensumeksemplar af denne titel

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på info@samfundslitteratur.dk eller på telefon: 44 22 38 80.

Læs om vores persondatapolitik

Kontakt fagredaktøren

Har du en idé til en lærebog, eller mangler der en bog inden for dit fag, hører vi gerne fra dig!

Skriv til fagredaktør Henrik Scherning på hs@samfundslitteratur.dk