Pædagogiske ballader | Samfundslitteratur

Search form

Content section

search Kig i bogen

Pædagogiske ballader

Line Togsverd (red.) and Jan Jaap Rothuizen (red.)

Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes i munde, der ikke vil åbnes. Cigaretter, der ryges i smug bag hækken. Sprog, der bobler over af prutskid og tissemand. Kroppe, der vil op og ud og hoppe og løbe eller bare vil blive under dynerne. 

Ballade er liv, viljer og...

Read more

Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes i munde, der ikke vil åbnes. Cigaretter, der ryges i smug bag hækken. Sprog, der bobler over af prutskid og tissemand. Kroppe, der vil op og ud og hoppe og løbe eller bare vil blive under dynerne. 

Ballade er liv, viljer og humør, der rører på sig og indbyder pædagogen til at danse med. At ville styre ustyrligheden er som at ville reparere et spindelvæv med fingrene.

I 2014 blev pædagoguddannelsen reformeret. Den nye organisering af uddannelsen giver nye muligheder, men også nye udfordringer for studerende og undervisere. En af udfordringerne er at skabe mening og kultivere en professionsforståelse og -identitet på tværs af moduler og de dertil knyttede mål.

Denne bog søger at bidrage til at skabe sammenhæng. Den har fokus på den udfordring, det er at skulle handle pædagogisk i alle de planlagte og ikke mindst uplanlagte situationer, pædagoger står i, når de udøver deres praksis.

Bogen er også en opfordring til at handle pædagogisk og til at overveje, hvad dette vil sige. På denne måde udgår bogen fra en præmis, der siger, at man kan sætte ord på og diskutere, hvad det vil sige at handle pædagogisk i en given situation, og at man derfor også kan handle mere eller mindre pædagogisk. Bogens kapitler begynder midt i den pædagogiske praksis, i ustyrligheden og balladen, som foldes ud og undersøges. Bogen leverer materiale og stof, der kan udgøre den grund, pædagoger kan stå og gå på, og omhandler temaer som: pædagogens vidensgrundlag; ansvar og etik; dømmekraft og pædagogiske ræsonnementer; leg; æstetik; læring og udvikling; det gode liv; myndighed; inklusion og pædagogisk dokumentation. Pædagogikken undersøges som profession, som kulturel, institutionel og æstetisk praksis og som et samfundsmæssigt anliggende.

Forfatterne byder kommende pædagoger velkommen, men tilbyder også mere erfarne studerende og pædagoger mulighed for at orientere sig på ny.  

Publisher: Samfundslitteratur
Read less

Buy the book

Bog (Softcover m. flapper)
1. Edition (2016), 
308 pages
Price
315,-
ISBN 9788759320556
E-bog (VitalSource Bookshelf)
1. Edition (2016), 
308 pages
Price
249,-
ISBN 9788759325063

Reviews

Teacher

Bogen er en moderne og yderst velskrevet bog, der i fineste diskuterende form ramme plet på aktuelle pædagogiske temaer og spørgsmål. Særligt indledningen, kapitel 1, 8 og 9 giver fine introduktioner til overordnede, klassiske og altid nærværende pædagogiske spørgsmål, som har været et kærkommet bidrag til de studerendes læseplan på pædagoguddannelsens modul 1. Også kapitel 6 om... Read more

Teacher

Bogen er en moderne og yderst velskrevet bog, der i fineste diskuterende form ramme plet på aktuelle pædagogiske temaer og spørgsmål. Særligt indledningen, kapitel 1, 8 og 9 giver fine introduktioner til overordnede, klassiske og altid nærværende pædagogiske spørgsmål, som har været et kærkommet bidrag til de studerendes læseplan på pædagoguddannelsens modul 1. Også kapitel 6 om dokumentation af pædagogisk arbejde er om noget relevant og velskrevet. I min optik har dette kapitel i mange år manglet i pædagogiske fagbøger, så det har været en kærkommen tilføjelse. Frørup tager livtag med emnet på fineste vis.

Peter Hornbæk Frostholm, adjunkt, VIA University College, pædagoguddannelsen

Read less

Aditional information

 Indledning. Pædagogik og opdragelse som ballade 11

Om pædagogik som en menneskelig udfordring

Af Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen

1. Pædagogik, magt og den nødvendige usikkerhed 31

Om spændingsfeltet mellem at have magt og at gøre plads

Af Birgit Kirkebæk

2. Pædagogik som et samfundsmæssigt anliggende 47

Hvad vi vil med inklusion og pædagogik?

Af Line Togsverd

3. Pædagogik og den kulturelle produktion af det ønskværdige menneske 73

Om smudsbørn og børnespejle

Af Gerd Lütken

4. Pædagogik og de institutionelle rammer 99

Af Kim Rasmussen

5. Leg, pædagogik og viden 129

Af Karsten Tuft

6. Pædagogisk arbejde som evaluerende, dokumenterende praksis 151

Af Anna Kathrine Frørup

7. Pædagogik og viden 179

Om viden og væren

Af Jan Jaap Rothuizen

8. Pædagogik og pædagogiske miljøer 209

Om udfordringer og problemer i at planlægge og målrette læring

Af Tomas Ellegaard

9. Pædagogik, natur og æstetik 225

Om opfindelsen af det autentiske

Af Gerd Lütken

10. Pædagogik som myndiggørelse 249

Om pædagogikken som et demokratisk projekt

Af Kim Rasmussen

11. Pædagogik som profession? 275

Af Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen

Sidebar section

Pensumeksemplar

Som underviser har du mulighed for at anmode om et pensumeksemplar af denne titel.

Request free copy

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på info@samfundslitteratur.dk eller på telefon: 44 22 38 80.

Læs om vores persondatapolitik.

Kontakt fagredaktøren

Har du en idé til en lærebog, eller mangler der en bog inden for dit fag, hører vi gerne fra dig! Skriv til fagredaktør Thomas Bestle på tb@samfundslitteratur.dk.