De danske landskaber så meget anderledes ud omkring år 1800, end de gør i dag. I begyndelsen af århundredet var skovene reducerede til at dække blot nogle få procent af landet, og de øvrige landskaber var domineret af heder, enge, overdrev og udpinte agerjorde, der var langt mere åbne og forblæste, end det er tilfældet i dag. Ikke alene er der i dag omkring fem gange så meget skov, der er formentlig også flere tusinde gange så mange træer og buske spredt i landskabet, i haver og i bymæssig bebyggelse. Samlet set har denne udvikling resulteret i dramatiske forandringer i den danske fuglebestand. Dette gælder først og fremmest antallet af individer, men antallet af arter er også steget.

Omvendt er der i landbrugslandet, som i dag udgør knap to tredjedele af Danmarks landareal, sket en voldsom, biologisk forarmelse af størstedelen af disse tidligere mere ekstensivt udnyttede, åbne landskaber i form af dræning af vådområder, opdyrkning af overdrev, heder og enge samt intensiveret landbrugsdrift med deraf følgende markante nedgange i bestandene af de fleste åbentlandsfugle. Mange bestande er reduceret til nogle få procent af, hvad de udgjorde først i 1800-tallet, og en række fuglearter knyttet til lysåbne levesteder er forsvundet eller på randen til at gøre det.

Denne bog beskriver disse markante landskabs-, klima-, miljø- og samfundsændringer og deres effekter på den danske fuglefauna, og den afsluttes med en vision for fremtidens naturforvaltning i Danmark, hvor målsætningen er at sikre et så stort naturindhold i alle landskabstyper, som det er praktisk, politisk og økonomisk muligt.