Markedskonsulent til Samfundslitteratur | Samfundslitteratur

Search form

left side

Markedskonsulent til Samfundslitteratur

Vil du være med til at sælge vores mange gode bøger og digitale produkter?

Hos Samfundslitteratur har vi mange års erfaring med at udgive lærebøger, og markedsføringen af vores udgivelser er præget af stor indsigt og engagement. Vi arbejder på at få vores bøger ud til undervisning, kursusvirksomhed og praksis via de kanaler, vi har til rådighed. Til at understøtte dette arbejde yderligere søger vi nu en markedskonsulent.

Som markedskonsulent hos os bliver det din rolle at skulle ud i markedet og etablere kontakten til pensumsættere og fagansvarlige og -koordinatorer rundt omkring på landets uddannelsesinstitutioner. Det bliver din opgave at repræsentere vores portefølje af udgivelser – lærebøger såvel som digitale undervisningsmidler – og at øge kendskabet til Samfundslitteratur.

Derudover vil du stå for opsøgende salgsarbejde til boghandlere (studiebogladerne såvel som de store bogkæder). Og du vil også stå for direkte salg til kommuner, organisationer og andre potentielle kunder. Du vil desuden være Samfundslitteraturs ansigt udadtil til konferencer, messer og lignende.

Vi forventer, at du

  • som minimum har en bachelorgrad
  • har viden om videregående uddannelser og brug af lærebøger i undervisning
  • kan finde og kontakte pensumsættende undervisere, få fat i de beslutningstagende personer på undervisningsinstitutionerne samt dele den viden med kolleger på forlaget
  • kan sætte dig ind i, hvad vores bøger til især mellemlange og lange videregående uddannelser indeholder, så du med troværdighed kan præsentere bøgerne for undervisere og beslutningstagere
  • kan arbejde selvstændigt og drivende sammen med markedsføring og redaktører
  • har organisatorisk sans og forståelse, både indadtil og udadtil, samt god situationsfornemmelse
  • har forretningsforståelse og næse for den gode idé
  • er udadvendt og kan gå lige til sagen
  • arbejder struktureret og grundigt.


Vi tilbyder dig et spændende og fleksibelt job på en arbejdsplads, hvor vi arbejder tæt sammen, og hvor du får en række engagerede og dygtige kollegaer. Stillingen løber i første omgang seks måneder med mulighed for forlængelse. Kan du begynde 3. januar 2022, er det godt.

Lige nu er vi 23 på forlaget. Du kan se os her: samfundslitteratur.dk/kontakt

Send os din ansøgning og cv i én samlet pdf senest 7. november 2021. Ansøgninger sendes til ansogning@samfundslitteratur.dk. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte redaktionschef Henrik Schjerning på 44 22 38 80 eller hs@samfundslitteratur.dk.


Samfundslitteratur arbejder for at fremme studerendes læring. Det gør vi ved at udgive lærebøger skrevet af nogle af de bedste faglige formidler fra forsknings- og uddannelsesverdenen. Samfundslitteratur er en del af SL fonden, som er en non-profit erhvervsdrivende fond, der også driver boghandlerkæden Academic Books. Udover forlagsnavnet Samfundslitteratur udgiver vi også bøger under følgende imprints: Roskilde Universitetsforlag, Biofolia, Forlaget Ajour, CBS Press, Nyt fra Samfundsvidenskaberne og Kompendieforla
 

Ja tak til nyhedsmails fra Samfundslitteratur

right side

Er du underviser ?

Få fagligt nyt direkte i din indbakke!
Læs om vores nyhedsbreve