Vejen til at få udgivet et kompendium | Samfundslitteratur

Søgefelt

left side

Vejen til at få udgivet et kompendium

Hvad skal der til for at få udgivet et kompendium?
Det har vi forsøgt at beskrive her:

1. Du har en ide til et kompendium
– Du har lige færdiggjort kurset, men synes der manglede et kompendium.
– Du har en masse gode noter til faget, som du vil at dele med dine medstuderende
– Du underviser selv i faget (privat) og har brug for noget at undervise ud fra.

2. Du sender dit forslag om et nyt kompendium til Kompendieforlaget
– Du beskriver kompendiet – herunder indhold, hjælpemidler og udformning, samt skriver om din motivation for at skrive.
Husk at hente Kompendieforlagets synopsisskabelon.
– Vi vil også gerne have dit CV og din beskrivelse af tilknytningen til faget.
 

3. Kompendieforlaget vurderer dit forslag.
– Vi kigger bl.a. på markedet, kurset og eksamenen samt antal studerende, der årligt tager kurset.

4. Vi sender en forlagskontrakt, hvis vi vurderer kompendiet egnet til udgivelse.
– Vi aftaler et afleveringstidspunkt for manuskriptet, en anslået udgivelsesdato og aftaler royalties.

5. Du begynder at skrive kompendiet.
– Din redaktør hjælper selvfølgelig med sparring, opsætningsskabeloner og vejledninger.
– Som udgangspunkt sætter du selv teksten op ifølge vejledningen.

6. Vi får bagsideteksten og websiteteksten samt forsiden på plads.
– Kompendiet kommer på forlagets hjemmeside, så potentielle købere kan læse om, at det er på vej.

7. Du afleverer manuskriptet til forlaget, og produktionen af kompendiet går i gang
– Kompendiet bliver leveret fra redaktøren og videre til forlagets manuskriptredaktion
– Vores grafikafdeling sætter illustrationer og tabeller op (hvis du ikke selv har lavet dem).

8. Manuskriptredaktionen sender kompendiet i ekstern korrektur
– Korrekturlæseren retter slå– og stavefejl, inkonsistens i manuskriptet og sproglige ukorrektheder.

9. Du får manuskriptet til endelig godkendelse
– Her kan du se alt, hvad korrekturlæseren har rettet i dit manuskript. Du skal godkende eller afvise rettelserne enkeltvis. Og derefter skal du sende manuskriptet tilbage til manuskriptredaktøren.

10. Forlaget sender kompendiet til fagfællebedømmelse hos en udvalgt bedømmer, som kan være en underviser på kurset eller anden fagperson.
– Som regel finder forfatteren selv en fagfællebedømmer, fx en underviser på kurset. Alternativt har forlaget mulighed for at række ud til fagfæller på området.

11. Vi gør kompendiet færdigt, fx omslag og kolofon
– Vores grafikafdeling gør omslaget helt klar til tryk.
– De sidste og korrekte informationer og krediteringer kommer med i kolofonen.
– Vi sender kompendiet til tryk på et trykkeri.
– Kompendiet bliver leveret fra tryk et stykke tid før udgivelsesdatoen. Det giver tid til at få kompendiet distribueret ud til de rette boghandlere inden udgivelse.

12. Kompendiet udkommer! JUHUU!

13. Du modtager dine royalties for de solgte eksemplarer to gange årligt.

Hvem er Kompendieforlaget?
Kompendieforlaget er en del af SL–fonden, der er en non–profit organisation, som også driver boghandlerkæden Academic Books samt en række akademiske forlag: Roskilde Universitetsforlag, Biofolia, Nyt fra Samfundsvidenskaberne, Copenhagen Business School Press, Kompendieforlaget, Forlaget Ajour, Forlaget UCC og Forlaget Metropol.

Ja, jeg har en ide. Hvad så?
Du kontakter Kompendieforlaget: Christian Vedel Melsen på mail: cvm@samfundslitteratur.dk

 

right side

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på info@samfundslitteratur.dk eller på telefon: 44 22 38 80.

Læs om vores persondatapolitik.

Ja tak til nyhedsmails fra Samfundslitteratur