Marketingkoordinator hos Samfundslitteratur | Samfundslitteratur

Søgefelt

left side

Marketingkoordinator hos Samfundslitteratur

Vil du være med til at få studiebøger ud over rampen til studerende på de videregående uddannelser? Og vil du arbejde for et af landets førende akademiske lærebogsforlag?

Du bliver en central del af forlagets kommunikation og markedsføring over for forfattere, forskere, undervisere og studerende. I vores daglige arbejde og forretningsudvikling er vi i tæt dialog med alle disse parter.

Vi er et forlag med kort vej fra idé til handling, hvor forlagets marketingkoordinatorer sidder med i forlagets redaktion, og hvor du får meget ansvar fra første dag.

Vi forestiller os, at du:

  • Har et indgående kendskab til de videregående uddannelser
  • Er en knalddygtig kommunikatør på skrift og i tale
  • Er uddannet inden for eller har erfaring med markedsføring og salg
  • Har kendskab til forlagsbranchen (en fordel, men ikke et must)
  • Kan håndtere og producere til en bred vifte af kommunikationskanaler: presse, hjemmesider, nyhedsbreve, sociale medier m.m.
  • Er god til at kunne tænke kommercielt, kommunikerende og pragmatisk
  • Er en dygtig projektleder, som kan overskue mange og forskelligartede opgaver.
  • Er god til samarbejde: internt på forlaget såvel som eksternt

Dine opgaver bliver at:

  • Være ansvarlig for markedsføringen af en række af forlagets lærebøger primært til mellemlange videregående uddannelser
  • Stå for opsøgende salg og samarbejdsaftaler til organisationer, institutioner og undervisere
  • Skrive nyhedsbreve, pressemeddelelser, webtekster og tekster til sociale medier
  • Være tovholder på faglige arrangementer, seminarer og messer

Vi tilbyder:

  • Et spændende job med stort ansvar og muligheder for at sætte dit eget præg på opgaverne
  • En bred kontaktflade til forskere, undervisere og lærebogsforfattere
  • Overflod af content i dit arbejde! (Vi udgiver mange bøger)
  • En arbejdsplads, hvor vi i bogstavelig forstand arbejder tæt sammen, og hvor du får en række engagerede og dygtige kollegaer
  • Løn efter aftale

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du ringe til marketingkoordinator Camilla Larsen Schmidt: 4422 3871.

Samfundslitteratur arbejder for at fremme studerendes læring. Det gør vi ved at udgive lærebøger skrevet af nogle af de bedste faglige formidler fra forsknings- og uddannelsesverdenen. Samfundslitteratur er en del af SL Fonden, som er en non-profit erhvervsdrivende fond, der også driver boghandlerkæden Academic Books. Udover forlagsnavnet Samfundslitteratur udgiver vi også bøger under følgende imprints: Roskilde Universitetsforlag, Biofolia, Forlaget Ajour, CBS Press, Nyt fra Samfundsvidenskaberne og Kompendieforlaget.

Ansøgningsfristen er 15. januar 2020. Vi regner med at afholde samtaler i uge 4 og 5. Ansøg via e-mail: ansogning@samfundslitteratur.dk

 

Få vores nyhedsbreve

right side

Er du underviser ?

Få fagligt nyt direkte i din indbakke!
Læs om vores nyhedsbreve