Kom til faglig debat om ny bog | Samfundslitteratur

Søgefelt

left side

Kom til faglig debat om ny bog

 Standardisering eller fri leg i arbejdet med mennesker? 

 

22. oktober kl. 15.30-17.30 på Institut for Socialt Arbejde, Metropol

Leif Kongsgaard, Bettina Post og Thomas Szulevicz diskuterer faglighed inden for socialt arbejde, beskæftigelsesindsatser, socialpsykiatri, pædagogisk arbejde og misbrugsvejledning.

  • Hvad er faglighed i arbejdet med mennesker med komplekse problemer?
  • Kan man standardisere metoder og tilgange, så borgerne sikres ensartethed i mødet med fagprofessionelle?
  • Hvad kræver det af organisationen og ledelsen at arbejde metodisk bevidst?

 

I anledning af udgivelsen af bogen Multiteoretisk praksis i socialt arbejde af Leif Kongsgaard inviterer Samfundslitteratur i samarbejde med Metropol og Væksthuset til faglig debat og bogreception onsdag d. 22. oktober kl.15.30-17.30 i auditoriet på Institut for Socialt Arbejde, Metropol, Kronprinsesse Sofies Vej 35, Frederiksberg.

 

Arrangementet er for både studerende, ledere, forskere og professionelle praktikere.  Vi byder på lidt til ganen og maven til arrangementet, som er gratis at deltage i. Tilmelding kræves dog. Send en mail til dk@samfundslitteratur.dk senest 15. oktober

 

Om debattørerne

Leif Kongsgaard er forfatter til Multiteoretisk praksis i socialt arbejde, der leverer en række bud på, hvilke metoder man kan arbejde med i indsatsen overfor borgere med komplekse problemstillinger. Leif er antropolog og faglig chef i Væksthuset, der arbejder beskæftigelsesrettet med personer med psykiske, psykiatriske, sociale og misbrugsrelaterede problemstillinger

Bettina Post er socialrådgiver, tidligere formand for Dansk Socialrådgiverforening og nuværende chefkonsulent på Metropol. Bettina betragter socialt arbejde som et fag og er rundet af den gamle skole, hvor "systematisk sagsarbejde" understøtter grundighed og  faglig refleksion. Hendes svar på metodespørgsmålet er snarere "keep it clear and simple" end den nuværende tendens til at komplicere tingene.

Thomas Szulevicz er psykolog, Ph.d. og ansat som lektor i pædagogisk psykologi på Aalborg Universitet. Han er bredt optaget af marginalisering, in- og eksklusionsprocesser, hvilket bl.a. kom til udtryk i hans Ph.d.-afhandling, som beskæftigede sig med ungdomsuddannelsestilbud til unge med særlige behov.

 

Ja tak til nyhedsmails fra Samfundslitteratur

right side

Er du underviser ?

Få fagligt nyt direkte i din indbakke!
Læs om vores nyhedsbreve