Fri adgang til opgaveværktøjet Scribo t.o.m. 1/9-20 | Samfundslitteratur

Søgefelt

left side

Fri adgang til opgaveværktøjet Scribo t.o.m. 1/9-20

Det er en svær tid at være studerende i. Mange er eller skal i gang med at skrive en akademisk opgave og forberede sig til eksamen uden den sædvanlige adgang til biblioteker og materialer. Den udfordring vil Samfundslitteratur gerne imødekomme ved at give alle adgang til problemformulerings- og litteratursøgningsværktøjet Scribo frem til 1. september 2020.

Adgangen gælder fra i dag for alle studerende på alle uddannelser med adgang via WAYF.

 

Hvad er Scribo?

Scribo hjælper med at sætte ord og struktur på en akademisk opgave. Scribo leder den studerende igennem en række systematiske, målrettede opgavespørgsmål. Undervejs skal man tage stilling til vigtige elementer som problemformulering, formål, valg af teorier og metoder, fremgangsmåde, informationssøgning, indledning og disposition.

Scribo er en god makker for alle, der skal skrive opgave – ikke mindst når vejledning og opgavehjælp foregår digitalt.

Når man har besvaret alle Scribos spørgsmål, kan man både dele med andre – fx studiegruppen – og eksportere sine svar til Word for at redigere og arbejde videre i en mere samlet tekst. Du kan læse mere om Scribo på vores hjemmeside. Og du kan komme i gang med at bruge Scribo på www.scribo.dk.

 

Hvordan fungerer gratis adgang?

Vi har givet adgang til alle på mellemlange og lange videregående uddannelser gennem WAYF. Alle kan oprette en bruger på Scribo fra i dag. Efter 1. september 2020 lukkes adgangen igen, og det er derfor vigtigt at huske at eksportere sin tekst inden da.

Scribo er optimeret til Chrome-browseren, men burde fungere fint i andre browsere også.

 

Yderligere information

For spørgsmål om adgang og Scribos indhold: Redaktionschef Henrik Schjerning: hs@samfundslitteratur.dk

 

 

Ja tak til nyhedsmails fra Samfundslitteratur

right side

Er du underviser ?

Få fagligt nyt direkte i din indbakke!
Læs om vores nyhedsbreve