Fremtidens læremidler - i dag | Samfundslitteratur

Søgefelt

left side

Fremtidens læremidler - i dag

Hvordan skal fremtidens læremidler se ud? Hvordan anvender man de teknologiske muligheder fagligt og didaktisk? Og hvordan ændrer forfatter- og underviserrollerne sig, hvis vi bevæger os væk fra den traditionelle lærebog?
 
 
Kom til forfatteraften hos Samfundslitteratur og deltag i diskussion om udviklingen af nye læremidler.
 
 
 
Du kan høre spændende oplæg fra:
 
  • Thomas Geisnæs, tidligere chefkonsulent hos det danske e-læringsfirma Area9, som i dag ejes af et af verdens største lærebogsforlag, McGraw Hill. Han vil komme med sit bud på, hvorfor de digitale læremidler vil udkonkurrere lærebogen – og hvorfor vi alligevel ikke kan undvære den.
  • Steffen Löfvall, ph.d., seniorrådgiver i dekansekretariatet ved CBS med ansvar for bl.a. undervisningsudvikling og e-læring samt ekstern lektor på CBS og ITU. Han vil fortælle om, hvordan undervisningen følger med udviklingen af nye læremidler og vice versa.
  • David Péronard, digital redaktør hos Samfundslitteratur, som vil fortælle om, hvordan vi forholder os til udviklingen af nye læremidler. Hvilke udfordringer har man som dansk lærebogsforlag i udviklingen af nye læremidler, og hvordan kan vi understøtte ønsker og behov fra både forfattere, undervisere og studerende?
 
 
Det er gratis at deltage i vores forfatteraften. Den finder sted hos Samfundslitteratur 20. maj kl. 17-20 på Rosenørns Allé 9, 5. sal, hvor vi også byder på lidt til ganen og maven.
 
 
Tilmelding senest 15. maj hos Dan Kragelund på dk@samfundslitteratur.dk.

Få vores nyhedsbreve

right side

Er du underviser ?

Få fagligt nyt direkte i din indbakke!
Læs om vores nyhedsbreve