Søgefelt

left side

Vil du være forlagsredaktør?

Samfundslitteratur søger redaktionspraktikant til foråret 2018

 

Vil du gerne lave redaktionelt arbejde på et forlag, hvor du både udfordres og støttes i din faglige udvikling?

Som praktikant på Samfundslitteratur kommer du til at indgå i et tæt samarbejde med den øvrige redaktion på en travl, dynamisk og uformel arbejdsplads. Du bliver medspiller på flere bogprojekter, så du samlet får erfaring med hele tilblivelsen af en bog fra idé til udgivelse. Du vil få vejledning undervejs, rig mulighed for at arbejde selvstændigt og løbende sparring og feedback på dit arbejde.

Vi lægger stor vægt på din udvikling, og som en del af praktikken indgår du i et mindre uddannelsesforløb, hvor vi introducerer dig til forlagets forskellige arbejds- og udgivelsesområder.

 

Dine opgaver bliver bl.a.:

·         Sproglig og indholdsmæssig redigering af manuskripter.

·         Vurdering af indkomne bogforslag.

·         Deltagelse i forfatter- og forlagsmøder.

·         Korrekturlæsning.

·         Research, fx i forbindelse med pensumundersøgelser.

·         Mindre markedsføringsopgaver.

 

Vi forventer, at du:

·         Er interesseret i forlagsbranchen og brænder for sproglig formidling.

·         Har god sprogfornemmelse og styr på det grammatiske.

·         Kan arbejde selvstændigt og er engageret og bevidst om kvaliteten i dit arbejde.

·         Er positiv og siger til rettidigt, når du er klar til nye opgaver.

·         Er idé- og initiativrig i forhold til forlagets forskellige arbejdsområder.

·         Helst har erfaring med tekstarbejde og redigering.

 

Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer/uge inkl. frokost med mindre andet aftales for at passe med dit studie. Vi anbefaler og foretrækker en praktikperiode på ca. 4 måneder, som kan tilrettelægges efter dine eksaminer, med start ca. 1 februar 2018. Du har fri i påskeugen. Praktikken er ulønnet. For studerende fra Odense betales transporten af forlaget.

 

Ansøgning
Send dit CV og en kortfattet skriftlig ansøgning snarest muligt og senest onsdag d. 15. november 2017 til redaktør Annette Kjølby (ak@samfundslitteratur.dk). Vi indkalder til samtaler løbende.
Hvis du har spørgsmål, så ring gerne til Annette på tlf.: 44 22 38 84.

right side

Er du underviser ?

Læs mere om hvordan du kan få et pensumeksemplar her
Læs om pensumeksemplarer

Kontakt marketing

Du er altid velkommen til at kontakte os på info@samfundslitteratur.dk eller på telefon: 44 22 38 80.