Søgefelt

left side

TIPPET 2017 - gode tips fra studerende

Er du studerende på en videregående uddannelse?

Til efteråret skydes TIPPET 2017 i gang! Her får du nu chancen for - på egen hånd eller med et par af dine medstuderende - at pege på, hvad I mangler af studiemateriale på dit fag.

Send os et tip om lige præcis den studiebog, du savner. Det kan være en ny grundbog til et af dine hovedfag. Det kan være et tip om en bog, der støtter og forklarer grundbogen. Eller hvorfor ikke noget nyt digitalt materiale, som kan hjælpe dig ved eksamen? Kun din fantasi sætter grænser.

 

AHA, MEN HVORDAN DELTAGER JEG?
Du kan deltage i TIPPET i efteråret 2017. Send dit tip til os via nedenstående link (link er kun aktivt i konkurrencens periode – den præcise dato følger):

https://www.surveymonkey.com/s/laerebogstippet

Her skal du besvare følgende spørgsmål:
• Hvem skal bruge materialet (nævn gerne uddannelser og fag)? 
• Hvad skal materialet rumme (i grove træk)?
• Hvorfor mangler dit fag netop denne bog?
• Hvorfor skal lige præcis dit tip vinde?

Samfundslitteratur går videre med de bedste ideer, og vi betinger os udgivelsesretten til eventuelt studiemateriale på baggrund af de indsendte forslag.
 

KAN JEG VINDE NOGET?
Jada! Du kan vinde hele 10.000 kr. på en bogkonto hos Academic Books. Pengene kan du bruge på academicbooks.dk eller i en af Academic Books' butikker. Og så vil der i øvrigt være særpræmier med bogpakker fra Samfundslitteratur – what’s not to like?

Hvis I er flere om et tip, er I selvfølgelig velkomne til at deltage sammen. I givet fald deler I præmien. 

Vinderen bliver kåret ved konkurrencens udløb og får direkte besked.


OG HVEM ER I SÅ?
Vi er Samfundslitteratur – et forlag, der udgiver lærebøger og -midler til de videregående uddannelser i hele landet. Forlaget blev stiftet af en gruppe studerende i 1967, der ønskede at gøre viden tilgængelig for studerende gennem billige studiebøger. Og i dag – 50 år senere – er det stadig det, vi stræber efter.

Sammen med Academic Books er vi en del af SL-fonden - en non-profit organisation, hvis overskud går til studenterinitiativer.

Læs mere om SL Fonden og studenterstøtte på Academic Books' hjemmeside: http://www.academicbooks.dk/node/408583

right side

Er du underviser ?

Læs mere om hvordan du kan få et pensumeksemplar her
Læs om pensumeksemplarer

Kontakt marketing

Du er altid velkommen til at kontakte os på info@samfundslitteratur.dk eller på telefon: 44 22 38 80.