Ta' med til Samos på skriveophold | Samfundslitteratur

Søgefelt

left side

Ta' med til Samos på skriveophold

Drømmer du om at få din bogidé ned på papir? Masser af skrivetid og feedback? Ta' med Samfundslitteratur på skriveophold på Samos fra den 23. til 30. maj 2020. 

Vi inviterer igen forfattere, undervisere og andre med skrivekløe til at deltage på en uges skriveophold på Samos. Opholdet ledes af redaktionschef Henrik Schjerning og skrivekonsulent Peter Stray Jørgensen.
 

Hvad får jeg ud af et skriveophold?
Du vil frem for alt få masser af tid til at arbejde og skrive, men der vil også være en række skrivefaglige aktiviteter, der vil bringe dig videre, gøre dig mere bevidst og mere glad og mere produktiv om din skrivning. Dagligt vil du blive introduceret til forskellige redskaber til struktur af tekst (både artikel- og lærebogsgenren) og til arbejdet med at sætte sig skrivemål. Undervejs kan du få formidlingsorienteret feedback på dine tekster.

Der vil også blive talt om konkrete udfordringer i skrivning og ved arbejdsformer, og der vil bl.a. være sessioner, hvor du får mulighed for at give og modtage feedback på en kort tekst, du skal sende inden opholdet.


Hotel og område
Opholdet finder sted på den nordvestlige del af Samos på Hotel Anema, der ligger ved havet med udsigt til bjergene i et frodigt og grønt område. Tæt på hotellet ligger en havnepromenade med små restauranter, cafeer og barer. Samos er varm, tør og frodig i maj og juni. Vandet er dejligt, så dagen kan begynde med en dukkert!


Pris
Opholdet koster kr. 9.950 i enkeltværelse, og prisen inkluderer:

  • Skrivefaglige oplæg og feedback fra Peter Stray Jørgensen og Henrik Schjerning.
  • Mulighed for at arbejde med skriveøvelser, skriveudvikling, skrivemål, feedback.
  • Enkeltværelse på Hotel Anema.
  • Direkte fly fra Kastrup (lørdag meget tidligt) med SAS – med let anretning ombord.
  • Alle måltider og eftermiddagskaffe og -snack. To aftener går vi dog ud og spiser for egen regning.
  • To mindre udflugter og gåture i området.

Tillæg for ’apartment’: 1.500 kr.
 

Tilmelding
Tilmeld dig ved at skrive en mail til Henrik på hs@samfundslitteratur.dk.
Pladserne fordeles efter først-til-mølle.

 

Få vores nyhedsbreve

right side

Er du underviser ?

Få fagligt nyt direkte i din indbakke!
Læs om vores nyhedsbreve