Boglancering: Virksomhedssamarbejde i beskæftigelsesindsatsen | Samfundslitteratur

Søgefelt

left side

Boglancering: Virksomhedssamarbejde i beskæftigelsesindsatsen

Kom med og fejr udgivelsen af Virksomhedssamarbejde i beskæftigelsesindsatsen af Trine Glassow og Michael Friis Larsen den 6. september i Rambølls kontor i Aarhus.
 

Virksomhedssamarbejde i beskæftigelsesindsatsen introducerer til, hvorfor virksomhedssamarbejde virker - og ikke mindst, hvordan beskæftigelsesmedarbejdere kan arbejde konkret med det.

Bogen går pragmatisk til værks og præsenterer tilgange, metoder og redskaber, der skal styrke et virksomhedsorienteret mindset i beskæftigelsesindsatsen; herunder virksomhedsrettede indsatser, forretningsforståelse, salg og salgsmetoder, forhandling samt møde- og projektledelse.

Til boglanceringen vil du få en forsmag på bogen samt få mulighed for at købe bogen med rabat.

 

Program:

  • Velkomst
     
  • Forfatterne fortæller om bogen
    • Kort om udviklingen i arbejdsmarkedspolitikken
    • Hvorfor er der brug for kompetencer i forretningsforståelse, salg, forhandling og mødeledelse
       
  • Introduktion til undervisningskonceptet ”professionel virksomhedskontakt”  
     
  • Dialog om bogen
     
  • Reception og bogsalg – køb bogen med arrangementsrabat!

 

Hvor & hvornår?
Arrangementet finder sted den 6. september fra kl. 15.00 – 17.00 på Rambølls kontor i Aarhus på Olof Palmes Allé 20, 8200 Aarhus.

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig her.

 

Om forfatterne
Trine Glassow er uddannet cand.scient.adm., Master of Public Administration og socialrådgiver. Hun er ansat som lektor og uddannelseskonsulent ved VIA University College.

Michael Friis Larsen er uddannet cand.scient.adm. og har arbejdet med det beskæftigelsespolitiske område som både konsulent og forsker. Michael arbejder til daglig som market manager i Rambøll Management Consulting.

Læs mere om bogen.

 

Få vores nyhedsbreve

right side

Er du underviser ?

Få fagligt nyt direkte i din indbakke!
Læs om vores nyhedsbreve