I en kompleks og accelereret verden er dømmekraft afgørende for ledere, der står over for flertydige situationer og pres for hurtige beslutninger. Dømmekraft er en moralsk evne til at træffe kloge beslutninger i situationer, hvor værdier og hensyn er i konflikt med hinanden, og hvor løsningen ikke er indlysende.
Det perspektiv på dømmekraft,...
Læs mere
I en kompleks og accelereret verden er dømmekraft afgørende for ledere, der står over for flertydige situationer og pres for hurtige beslutninger. Dømmekraft er en moralsk evne til at træffe kloge beslutninger i situationer, hvor værdier og hensyn er i konflikt med hinanden, og hvor løsningen ikke er indlysende.
Det perspektiv på dømmekraft, der præsenteres i denne bog, hviler på filosofiske, psykologiske og sociologiske perspektiver på social kompleksitet. Det er teorier, der sætter mennesker, relationer og etik i centrum. At udøve god dømmekraft handler om at mobilisere den refleksive meningsskabelse, forestillingsevnen, kropslige fornemmelser og moralske dyder i arbejdet med beslutninger og løsninger, der integrerer flest mulige værdier og hensyn i flertydige situationer.
For at udvikle sin dømmekraft, må man skabe sammenhænge og relationer, hvor presset for forhastede beslutninger kan suspenderes til fordel for skabelsen af indsigt i den sociale kompleksitet. Det kan bane vej for at holde undersøgelses- og beslutningsrummet inkluderende og åbent lidt længere og for at øge forståelse og erkendelse. Dette medfører en øget mulighed for, at ledere i samspil med kolleger og medarbejdere udøver sund dømmekraft sammen.
Karina Solsø er ph.d., erhvervspsykolog og lektor samt en del af forsker- og underviserteamet ved ph.d-programmet “Doctor of Management” ved University of Hertfordshire i England. I sit selvstændige virke arbejder Karina med ledelsesudvikling og forandringsprocesser med et særligt fokus på mennesker og relationer. Karina Solsø har – sammen med Pernille Thorup - skrevet bogen Ledelse i kompleksitet – en introduktion til Ralph Staceys teori om ledelse og organisation (2015). Hun har – sammen med Nicholas Sarra og Chris Mowles - redigeret bogen The Complexity of Consultancy – Exploring Breakdowns Within Consultancy Practice og har bidraget til flere antologier om ledelse.
Forlag:
Samfundslitteratur
Skjul beskrivelse